Har du modet... til at være sårbar overfor dit team?

Jeg har engang (eller mange gange…) besøgt virksomheder med interne konflikter, hvor ledergrupper ikke har tillid til hinanden. De består ofte af alfa-hanner (eller hunner), der har kæmpet sig til tops ved at skabe egne resultater og ved at vinde enhver kamp – eksternt som internt.

Når man kommer som gæst udefra, bliver det åbenlyst, at teamet ikke virker, men når jeg påpeger det, har jeg altid været ”ham den blødsødne, der ikke kan klare mosten”.

Da jeg sidste år blev certificeret i ”5 Behaviors” teamudviklingsværktøjet, var det en kæmpe opvågning til at se teams med nye øjne. For her er det tydeligt, at hele forudsætningen for at skabe et succesfuldt team er tillid – uden tillid i teamet er det hele bare et skuespil. Og tillid skabes primært gennem sårbarhed – viljen fra deltagerne til at vise deres sande jeg, at være sårbare overfor hinanden – og det passer slet ikke ind i alfa-kulturen, som findes i mange ledergrupper, hvor der er evige kampe (som fortsætter ned i resten af organisationerne og skaber masser af splid og spild)

Jeg har for nylig læst Satya Nadellas bog ”Hit Refresh”, om hvordan han overtog lederstolen i Microsoft og gennem sårbarhed samlede lederteamet og hele kulturen i virksomheden – som i dag er vokset til en værdi på 1 billion$ eller 1.000.000.000.000$.

Så sårbarhed er ikke svaghed, tværtimod – det kræver fandeme mod, og effekten er fantastisk – også selvom din vej til toppen har været drevet af det modsatte.

Og hvis Satya Nadella kan drive Microsoft på den måde – en af verdens mest værdifulde virksomheder – tør du så ikke også?

For det skaber tillid - og det er forudsætningen for teamets udvikling - og virksomhedens ligeså.

Og det kræver én, der tør gå forrest - og jeg har mange gange set teams rykke sammen, når først én tør være sårbar.

Talenthuset/ Nikolaj

Skal vi ringe dig op?

Udfyld formularen nedenfor, så ringer vi dig op indenfor 24 timer.

Nikolaj DyringComment